Parkering
Ved fælles hjælp kan vi næsten undgå parkeringsproblemer. Det er nødvendigt at parkere tæt samme og godt ind til siden, så vejen ikke spærres, men selvfølgelig sådan at adgang til ejendommene er mulig og ikke generes. Det vil være en stor fordel, hvis vore gæster parkerer på Tinghuspladsen, ved Fakta eller på Markedspladsen, da der ikke skal mange ekstra biler til for at skabe kaos. For at undgå, at gaderne bruges til parkering, for ikke beboere af kvarteret, har bestyrelsen lavet et P-kort som synliggør, at den holdene bil har tilhørsforhold i kvarteret. Dette P-kort kan bestilles og afhentes hos bestyrelsen. Som ekstra info kan oplyses, at beboere med folkeregisteradresse indenfor centerringen kan købe en beboerlicens. Denne beboerlicens giver tilladelse til at parkere på kommunale P-pladser, inden for betalingszonen uden at betale. Kort over hvor Parkering er tilladt med beboerlicens, kan ses på Randers Kommunes hjemmeside, ligesom spørgsmål samt køb af beboerlicens skal rettes til Borgerservice, Randers Kommune. Prisen for beboerlicens er i skrivende stund kr. 120 pr. måned, og skal kun ses som en vejledende pris. Ligeledes er der mulighed for leje af P-plads i Sundhedshuset, Thorsbakke. Henvendelser herom rettes ligeledes til Randers Kommune.
Trafik
Det er tilladt, at køre til gadernes ejendomme for beboere eller personer med ærinde i kvarteret. Gaderne i Kvarteret er meget snævre, oversigtsforholdene er dårlige og mange børn løber omkring og leger. Når man sidder i en bil, kan man somme tider miste fornemmelsen for, hvor stærkt det går. Som rettesnor må hastigheder over 15 km/t betegnes som uforsvarlige.
